Nyhed

Roholdet er udtaget

af Kasper C. Larsen

Den årlige rodyst mod Statsskolen nærmer sig. Den traditionsrige, venskabelige, men alligevel også lidt nervepirrende kamp på vandet ved Chr. X’s Bro og Alsion finder sted fredag d. 28. august, hvor byens to STX-gymnasier igen tørner sammen til kaproning på Alssund. Matchen har været afholdt siden 1980, og selvom SSS fortsat fører det samlede regnskab, er AGS igen begyndt at vise gode takter de seneste år!

Fredag 14/8 blev der afholdt udtagelse til roholdet for begge skoler. Udtagelsen foregik på Statsskolen, da roklubben er under ombygning.

Roerne roede 1000 meter i et såkaldt roergometer – en romaskine. De to bedste tider for henholdsvis drengene og pigerne sikrede en plads i båden, mens de tredjebedste tider gav en reserveplads. 

I år var var konkurrencen hård, og alle gav sig fuldt ud, hvilket betød, at tiderne lå usædvanligt tæt. Faktisk var det kun hundrededele, der adskilte aspiranterne. Alligevel udviste alle AGS’erne flot sportmanship og heppede ihærdigt på hinanden, så alle ydede deres bedste.

De seks kvalificerede roere blev:

Astrid Hansgaard ab21
Line Bengtsen rs21
Clara Libak Good ab21 (reserve)

Adam Peppel ab21
Thor Iversen ab21
Aksel Munksgaard-Ottosen ab21 (reserve)

Romatchen finder sted 28. august kl. 13.00. Reserverne ror sammen med Statsskolens reserver i et samlet mix-hold til firmakaproning, der finder sted i september.

Tilbage