Nyhed

Ny rekord på AGS: 10 lærere indstillet til Politikens Undervisningspris

af Alssundgymnasiet Sønderborg

Personalet på Alssundgymnasiet Sønderborg 2019-20

Hvert år hylder Politiken og Lundbeckfonden Danmarks lærerkorps med Politikens Undervisningspris. Prisen uddeles til engagerede og inspirerende lærere fra landets grundskoler, gymnasieskoler og erhvervsskoler. ​​

Formålet med prisen beskrives af Politiken som: ”at hylde den dygtige lærer, der formår at engagere sine elever, og som med sin undervisning kan inspirere – både i klasselokalet og på lærerværelset. Det kan være alt fra en lærer, der ser eleverne på en særlig måde, til en, der kan flytte undervisningen et nyt sted hen. Eller måske en, der har gjort en forskel i lige dit liv.”

Ny rekord med lærere fra alle slags fag

Aldrig har så mange AGS-lærere været indstillet som i år. I alt 10 lærere fra alle fakulteter og otte forskellige fag er indstillet. Indstillingerne er indsendt af både tidligere og nuværende elever samt deres forældre.

De indstillede fra AGS er:

Bjarne Toft (fysik), Kaja Lenz (fysik), Kasper C. Larsen (dansk), Kasper Steensgaard (matematik), Marcin Overgaard Ptaszynski (engelsk), Martin Ladefoged (historie), Michael Lentfer Jensen (fysik), Peter Andreas Rasmussen (matematik), René Buus Bundgaard (samfundsfag) og Yavar Askari (musik)

Se begrundelserne for indstillingerne her.

Rektor Jeppe Kragelund er glad og stolt over en så stor anerkendelse fra skolens elever til underviserne: ”Jeg ved, hvilket stort arbejde vores undervisere dagligt gør for at lave en god og varierende undervisning, og ja, det varmer virkelig med så stort et skulderklap fra eleverne. Virkelig flot og velfortjent ros til alle vores undervisere.”

Et fagligt panel for henholdsvis grundskolen og ungdomsuddannelserne finder ud fra stillingerne frem til, hvem der skal modtage hovedprisen og særpriserne. Politikens uddannelsesredaktør, Jacob Fuglsang, er formand for de to paneler.

Tilbage