Nyhed

Idrætseleverne på klatretur i trætoppene

af Kasper C. Larsen

2. og 3.g'erne i idrætsstudieretningen har af to omgange været i ”high rope-park” – en klatrebane lavet højt oppe i skovens trækroner, hvor man både udfordres teknisk og på sin højdeskræk.

D22 besøgte parken i forbindelse med et forløb i adventureidræt, hvor et af elementerne også var teambuilding i højderne. Både balance og puls blev sat på prøve, da eleverne et par meter over jorden skulle bevæge sig på bevægelige støttepunkter fra trætop til trætop.

Også D21 fik mulighed for at prøve kræfter med banen. De var nemlig taget af sted på en endagstur, der var arrangeret som et alternativ til den coronaaflyste studietur.

Stemningen var høj på begge hold, der også udviste stærk holdånd ved at heppe og hjælpe hinanden igennem prøvelserne.

Tilbage