Nyhed

AGS’erne træner tysk i afslappede Berlin

af Kasper C. Larsen

Lærere og tyskelever fra 1.g. på AGS er taget på sprogskoleophold i Berlin, hvor de både nyder godt af det friske pust fra en ny slags tyskundervisning af modersmålsproglærere og finder tid til at nyde forårssolen i det afslappede Berlin.

Lærerne fra AGS fortæller desuden, at eleverne er meget dygtige til at kaste sig ud i at snakke tysk med indbyggerne. De har været på rundtur med shopping og sightseeing ved bl.a. Rigsdagen og Brandenburger Tor (som det ses på billedet). Der er godt humør, og eleverne benytter sig også af lejligheden til at finde sammen på tværs af klasserne.

På programmet de kommende dage er en masse kørsel med U-Bahn, besøg ved Muren ved East Side Gallery og rundtur i dejlige Kreuzberg. 

Sprogskoleopholdene er et nyt initiativ på AGS, hvor alle elever bliver tilbudt at komme til Tyskland, Spanien eller Frankrig på en sprogskole for at styrke både interessen og sprogkompetencerne inden for deres 2. fremmedsprog. Sprogskoleopholdene er desuden et tilbud, der ligger ud over den almindelige studietur i 2.g.

Tilbage