Nyhed

AGS’ere diskuterer EU-politik med unge fra Europa

af Kasper C. Larsen

Unge fra Norge, Letland, Sverige, Tyskland, Belgien og Danmark mødtes for nylig i København for at diskutere EU-politik. Heriblandt også en gruppe AGS’ere fra B23 og S22, der alle har samfundsfag på A-niveau.

Begivenheden foregik på Rysensteens Gymnasium og Europa-Huset, hvor denne miniudgave af ’MEP’ blev afholdt. MEP står for ”Model European Parliament” og er et rollespil for gymnasieelever, hvor man skal udarbejde og debattere politiske resolutioner, som det foregår i Europa-Parlamentet.

Formålet med MEP er at uddanne unge gymnasieelever om europæisk politik og samarbejde, så de får indsigt i de politiske problemstillinger, som debatteres i Europa-Parlamentet.

Emnerne for denne udgave af MEP var blandt andet uddannelsespolitik, den digitale omstilling, værdier i EU samt løsninger på klimaudfordringerne.

Turen bød desuden på derudover på flere sociale aktiviteter, hvor der var mulighed for at møde hinanden i mere uformelle rammer. 

Tilbage