Nyhed

AGS hjælper med håndsprit til Sønderborg Sygehus

af Kasper C. Larsen

Efterspørgslen på håndsprit er vokset eksplosivt i forbindelse med coronakrisen, og også landets hospitaler har advaret om, at man kan komme i en situation med mangel på værnemidler, der kan forebygge smitte.

Derfor har AGS besluttet at give sin lagerbeholdning af håndsprit og engangshandsker til Sønderborg Sygehus. Gymnasiet er fysisk lukket, og derfor har elever og lærere ingen gavn af at have det stående på hylderne.

”Selvfølgelig skal vi alle hjælpe, hvor vi kan,” siger rektor Jeppe Kragelund. ”Vores elever arbejder hjemmefra, så det handler naturligvis om få mest gavn ud af vores fælles ressourcer i lokalsamfundet.”

AGS er ligesom resten af landets uddannelsesinstitutioner lukket, foreløbig indtil 14. april, men undervisningen forsætter online.

Tilbage