Nyhed

AGS genåbnet efter bombetrussel

af Kasper C. Larsen

Politiets eksperter har nu gennemsøgt hele skolen og alle udeområder og dermed afsluttet deres grundige arbejde i forbindelse med den bombetrussel, ledelsen modtag natten til fredag. Intet mistænkeligt blev fundet, og gymnasiet er genåbnet kl. 15.00 fredag.

Natten til fredag modtog ledelsen på skolen en kortfattet bombetrussel på e-mail. Efter at have læst mailen tidligt fredag morgen, alarmerede gymnasiets rektor Jeppe Kragelund politiet, som hurtigt afspærrede området, hvilket betød, at man kunne forhindre eleverne i at møde op på skolen.

”Vi er meget glade for den professionelle og effektive indsats fra politiets side”, fortæller rektor Jeppe Kragelund. ”Vi var selvfølgelig både forundrede og påvirkede af en så ubehagelig trussel på en dag, der skulle have været endnu en rar og hyggelig afslutning på ugen for elever og lærere på AGS. Og derfor er jeg også glad for at kunne rose mit personale og politiet for deres professionelle reaktion på noget så uvant for os som trusler.” 

Skolen afholder en fællessamling mandag og følger derefter igen det normale skema.

 

Tilbage