Nyhed

AGS FodboldCup for elever og lærere

af Camilla Todsen

s20

Efter en spændende lodtrækning torsdag gik klasserne endelig på banen fredag eftermiddag i strålende solskin for at finde vinderen af årets AGS FodboldCup. Efter lidt startvanskeligheder på grund af småfejl i kampprogrammet, som stævneledelsen dog klarede glat (hrm hrm), forløb puljekampene uden problemer. Stemningen var god både på og uden for banen. Det lykkedes virkelig publikum at skabe ekstrem god stemning på banerne - tak for det! 

Mange af puljekampene var meget tætte, som betød, at den store kalkule skulle findes frem for at finde vinderne af puljerne til semifinalerne. 

I semifinalerne mødtes lærerholdet med c20, og s20 med d21 (1). Det blev endestationen for lærerholdet, da de ligesom herrelandsholdet mod Georgien havde svært ved at effektuere chancerne, der bød sig. C20 viste derimod langt større effektivitet (okay: og hurtighed), og de sendte sikkert deres ene chance i mål. 

S20 og d21(1) havde en lige så spændende semifinale, men det lykkedes s20 at holde d21 fra at score ved stabilt forsvarsspil og effektivitet i den anden ende. 

Finalen bød på flot pasningsspil og en hel del chancer. Vi skulle dog helt hen i kampens 8. minut, før s20 sendte bolden i mål. Det blev kampens eneste, og derfor vandt s20 1-0 i årets finale. 

Stort tillykke til s20! -og tak til alle spillere, alle publikum for hepperiet og fredagsbaren for musik og kolde forfriskninger til 3. halvleg.

Vi ses igen næste år!

Tilbage