Nyhed

AGS-elever vinder Oxbridge-sejlads

af Camilla Todsen

AGS-elever deltog torsdag den 28. maj i det årlige Oxbridge-sejlads arrangeret af Sønderborg Yacht-Club (SYC). Sejladsen foregik på vandet foran Alsion i både af typen J-80.

AGS stillede med to hold. Båd 1 med Aksel (e23), Casper Fink (d23), Trine (d22) og Signe (d22) og båd 2 med Oliver Bonde (d21), Casper Petersen (b23) og Rasmus (b23).

De sejlede mod flere hold fra IHS, SSS og elever fra Oures sejlerlinje.

AGS-bådene sejlede fremragende i alle flights og havde kun en enkelt sejlads hver, hvor de ikke tog 1. pladsen. Det betød, at AGS-bådene tog både 1.- og 2.-pladsen og kunne bringe trofæet til AGS. Oure blev nr. 3.

Kæmpe tillykke - stærkt sejlet gutter og gutinder!

Tilbage