Nyhed

AGS-elever vandt national filmkonkurrence!

af Kasper C. Larsen

AGS-elever løb med førstepladsen i en landsdækkende filmkonkurrence!

Det var mediefagsklassen U19Me, der var blandt de 12 udvalgte i finalen i en konkurrence om at lave den bedste kampagnefilm under navnet ”Skal – skal ikke”, arrangeret af rådgivningsorganisationen Bryd Tavsheden, Det Kriminalpræventive Råd og Ministeriet for Ligestilling.

De ni elever fra mediefagsholdet har sammen udviklet, skrevet manuskript, instrueret og spillet den 2-minutter lange kortfilm om unges ret til at sige fra. Filmen vandt 1.-præmien i et ellers stærkt felt med i alt 207 bidrag.

Finalen blev afholdt i København og var inddelt i to kategorier: 7.-9.-klasser og 10.-klasserne sammen ungdomsuddannelserne. Der var pengepræmier til både 1.- og 2.-pladsen på henholdsvis kr. 10.000 og kr. 5.000.

STORT TILLYKKE TIL U19Me!

Tilbage