Science & Culture

Science & Culture

På Alssundgymnasiet Sønderborg

På Alssundgymnasiet synes vi, at uddannelse er meget mere end de fag, man har på skemaet. Og at man lærer mest om verden, når man ser den med sine egne øjne.

Derfor vil du på AGS opleve det, vi kalder ”Science & Culture-events”, som er en masse begivenheder, der i løbet af skoleåret sætter naturvidenskabelige fænomener og kulturelle begivenheder i anderledes og levende rammer ud fra et af skolens pædagogiske principper om, at læring og interessevækkende formidling hænger uløseligt sammen.

Du vil opleve, at både skolens elever og lærere brænder for det, de laver – og ikke mindst, når det handler om naturvidenskab og kultur. Det er derfor, at vi så gerne kigger op fra bøgerne og ud i verden ved at:

  • lave temadage og festivaler
  • invitere gæster, der elsker deres arbejde
  • samarbejde med virksomheder
  • deltage i internationale samarbejder med andre skoler
  • tage på udflugter

… og meget, meget mere.

Science & Culture er en af grundene til, at AGS er lidt mere end et almindeligt gymnasium.