Innovation

Innovation

Samfundsfag A, Matematik A, Innovation C

"Hvordan bliver man iværksætter?"

  • Hvordan bliver man iværksætter?
  • Er innovation redningen for dansk erhvervsliv?
  • Hvad er en god forretningsidé?
  • Kan du regne den ud?

Er du nysgerrig, kreativt tænkende, drevet af skabertrang og virkelyst, så kan denne studieretning være lige dig. Innovation er nemlig præcis at omsætte ideer til konkret anvendelse, som kan dække et behov. Du vil møde innovativ, nytænkende og meget elevaktiverende undervisning. Målet er, at du på denne studieretning udvikler kompetencer, der kan honorere samfundets krav om kreativitet og innovation.

Studieretningen har et hovedsagligt samfundsvidenskabeligt perspektiv, men matematik spiller en vigtig rolle i arbejdet med beregninger og statistik i forbindelse med viden om samfundsmæssige forhold. Innovationsstudieretningen ønsker at kombinere en solid og høj faglig viden med en innovativ samfundsrelateret vinkel. Du vil komme til at arbejde ud fra et projektorienteret grundlag, som blandt andet bruges i arbejdet med at lave forretningsplaner eller i arbejdet med social innovation.

Med innovation i studieretningen får du en grundlæggende indføring i praktisk og teoretisk innovation og lærer at arbejde kreativt med idéudvikling i forhold til virksomheds- og samfundsrelaterede problemstillinger.

Du kan se hvilke muligheder du har for valgfag i studieretningen ved at klikke her.

Hvis du har lyst til at se, hvilke studier denne studieretning kan give dig adgang til, så kan du bruge Adgangskortet.