Nyhed

Klog på Kina

af Kaspar Nissen

Den sidste dag i januar besøgte Viceborgmester Aase Nyegaard AGS, og gjorde elever klogere på Kina. Eleverne blev bl.a. klogere på Sønderborgs samarbejde med Haiyan. Aase Nygaard fortalte, at det ikke var tilfældigt, at Kina havde fået øje på Sønderborg. “Kineserne kender til Sønderborgs visioner på klimaområdet, og de kender til ProjectZero. ProjectZero har sat Sønderborg på verdenskortet”, fortalte Aase Nyegaard. For Sønderborg handler samarbejdet med kinesiske venskabsbyer om udvikling, vækst og arbejdspladser, og dette fik eleverne uddybet under besøget.

"Baggrunden for besøget var, at AGS har et hold, der har kinesisk på skemaet, og der er elever, der skal til Kina i den kommende måned”, siger lektor Henriette Damsbo. Denne interesse for det internationale er ifølge Aase Nygaard vigtig og nyder, ”at de unge i dag er mere internationalt orienteret end vi var tidligere”.

Tilbage