Nyhed

Joakim fra AGS på kinesisk tv!

af Kasper C. Larsen

Joakim Færgeman fra AGS vandt sidste år en 3.-plads i den nationale gymnasiekonkurrence ”Unge Forskere” i Forum i København. Han deltog i finalen på baggrund af sin præsentation af sit 3.g-studieretningsprojekt på Alssundgymnasiet i Sønderborg. 

Joakim står bag et rent matematisk projekt, der handler om udledningen af en ny formel for det maksimale antal kort på bordet uden at danne et såkaldt "set" i kortspillet SET. Han har opdaget et mønster til sit bevis, som gjorde det muligt at udvikle en ny generel formel for endnu flere kort-kategorier, som tilsyneladende er bedre end de eksisterende grænser, der er beskrevet i litteraturen indenfor Ramsey-teori.

Den flotte sølvmedalje ved Unge Forskere sikrede Joakim deltagelse i den kinesiske science-konkurrence  ”CASTIC” i Beijing, hvor han også vandt sølv. De flotte præstationer gjorde desuden, at han blev opdaget af et kinesisk tv-show kaldet ”Junior Edison”.

Se Joakims fornemme optræden på kinesisk tv her:

Joakim har efter tv-showet modtaget invitationer og været i Kina igen for at holde oplæg og diskutere sit projekt med matematikprofessorer på kinesiske universiteter. 

Nu er Joakim også inviteret til at repræsentere Danmark i USA ved Intel's sciencekonkurrence, ISEF, i Pittsburgh til maj.

Tilbage