Nyhed

AGS-sensation ved matematikkonkurrence

af Kaspar Nissen

Joakim Asger Færgeman a17 og Rasmus Bruhn Nielsen ab19 er blandt de 25 vindere af den landsdækkende matematikkonkurrence GeorgMohr.

I alt 1339 elever deltog i år i anden runde af Georg Mohr-Konkurrencen. Ud over Joakims og Rasmus’ fremragende præstationer klarede en tredje AGS-elev, Jens Emil Christensen b19, sig så godt, at han modtager et diplom for fornem indsats.

Joakim og Rasmus skal således deltage ved vinderseminariet på Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter i Sorø fra søndag d. 5. marts til og med onsdag d. 8. marts. Vinderseminariet planlægges specielt for GeorgMohr-Konkurrencens vindere og omfatter bl.a. fagligt og socialt samvær omkring foredrag og opgaveløsning samt præmieoverrækkelse.

Som vinderseminardeltagere har Joakim og Rasmus mulighed for at kvalificere sig til yderligere matematikkonkurrencer, i første omgang den Nordiske Matematikkonkurrence, der afholdes den 3. april i alle de nordiske lande, og siden den Internationale Matematikolympiade, som i år afholdes i Brasilien i juli.

Vi ønsker Joakim og Rasmus held og lykke med at repræsentere AGS nationalt, nordisk og forhåbentlig også internationalt.

Yderligere oplysninger om konkurrencen kan findes på konkurrencens hjemmeside www.georgmohr.dk.

Tilbage