Musik A, matematik A


”Musik har givet mig mere selvtillid. Jeg er blevet meget bedre til at turde vise mig selv frem”.
Abirami Suganthan, musikelev på AGS


 

Musik og matematik hænger bedre sammen, end man måske skulle tro. At forstå og skrive noder er nemmere med en matematisk forståelse, og man kan lave mange spændende beregninger på toner, klang og lydbølger. På studieretningen med musik og matematik får du en dyb forståelse for, hvordan og hvorfor musik påvirker os, som den gør. Og med matematik på A-niveau åbner du op for mange muligheder for at læse videre.

Studieretningen er kendetegnet ved indeholde det bedste fra umiddelbart forskellige verdener: fx sammenholdet og den personlige udvikling, den kreative og den systematiske tilgang samt teorien bag tingene og den praktiske udførelse af dem. Med musik og matematik lærer du at forstå de overordnede sammenhænge ved at arbejde med enkeltdelene.

På AGS er musikfaciliteterne rigtig gode, og det er altid muligt for eleverne at låne instrumenter og øvelokale, også uden for skoletiden. Som musikelev får du muligheden for at spille til mange forskellige slags arrangementer på skolen, og du får i vid udstrækning lov til selv at bestemme, hvilken musik du vil arbejde med, og hvordan du løser opgaverne med den. Du kan fx lære at sætte forskellige stykker sammen i ”mashups” eller måske ligefrem at komponere dine helt egne toner.

Studieretningens bredde gør det muligt at kombinere studieretningsfagene med alle typer af valgfag. Astronomi, design, erhvervsøkonomi, psykologi eller måske samfundsfag? Du kan se dem og alle dine andre muligheder her.

Husk i øvrigt, at du i 2017 først skal vælge studieretning, EFTER du er startet på gymnasiet.

Adgangskortet.dk

På dette link kan du danne dig et overblik over, hvilke videregående uddannelser studieretningerne giver adgang til.