Engelsk A, tysk A, samfundsfag B


”Det har været virkelig spændende at lære om, hvordan andre lande fungerer i forhold til Danmark. Det fik mig til at åbne øjnene for, at der er andre måder bygge sit samfund op på".
Louise Iversen, elev på studieretning med engelsk og samfundsfag


Sprogfag og samfundsfag er altid en spændende kombination. Her lærer du om, hvordan andre landes samfund er opbygget i forhold til det danske. Det giver dig nye perspektiver på dansk politik, kultur og historie – og det bliver nemmere at forstå de internationale overskrifter i aviserne.

Med to sprogfag og samfundsfag i studieretningen er der god mulighed for at sammenligne mange spændende samfundsforhold. Det kunne fx være at undersøge den tyske ungdomskultur i forhold til den engelske, eller at undersøge, hvorfor nogle politiske ideer er mulige i det ene land, men ikke i det andet.

Den korte afstand til den tyske grænse gør det særligt attraktivt at studere tysk på AGS. Vi har både lærere og elever med hel eller delvis tysk baggrund, som kan bringe dig endnu tættere på vores nabo mod syd, som har meget mere spændende kultur at byde på, end man kan se fra motorvejen. Tysk er nemlig meget andet end grammatik og oversættelse – det er også en af nøglerne til at forstå vores europæiske rødder.

Hvad end det er Storbritanniens udmelding af EU, det amerikanske præsidentvalg eller brugen Twitter i USA sammenlignet med Danmark, giver kombinationen af samfundsfag og engelsk optimale muligheder for at undersøge spændende samfundsmæssige forhold. Du lærer at bruge internettet til at samle information – og at forholde dig kritisk til den. Hvor meget kan man fx stole på en meningsmåling? Hvor meget bør politikere følge dem?

På AGS bestræber vi os altid på at komme ud og se tingene med andre øjne, som fx studieture til engelsksprogede lande eller ekskursioner til København, hvor man kan besøge tv-programmer som Debatten eller institutioner som Socialforskningsinstituttet. Du er sammen med din klasse selv med til at sætte præg på, hvilket fokus din sproglige og samfundsvidenskabelige studieretning får.

Dine mulighed for valgfag spænder vidt, lige fra idræt og billedkunst til erhvervsøkonomi og innovation. Se alle dine muligheder her.

Husk i øvrigt, at du i 2017 først skal vælge studieretning, EFTER du er startet på gymnasiet.

Adgangskortet.dk

På dette link kan du danne dig et overblik over, hvilke videregående uddannelser studieretningerne giver adgang til.