Elevrådet

på Alssundgymnasiet Sønderborg

Hvem er vi?

Elevrådet AGS er en samling af frivillige elever fra forskellige klasser og årgange. Vi har en finger på pulsen og ved, hvad der foregår rundt omkring på AGS.

Hvad laver vi og hvilken indflydelse har vi?

Vi mødes én gang hver anden uge til et kort møde, hvor vi kommer med forslag til forbedringer på skolen og samarbejder med skolens ledelse om elevernes undervisningsmiljø. To gange om året holder vi stormøder, hvor større emner tages op, og vi bl.a. gennemgår vedtægterne for Elevrådet.

I starten af året afholder elevrådet en hyttetur for at ryste os sammen og få et godt fællesskab. Til jul holder vi en årlig julefrokost, hvor vi spiser sammen og har en hyggelig aften.

Vi fungerer som elevernes talerør og har derfor noget at sige i de forskellige ledelsesorganer. Lærerne og ledelsen er ofte åbne over for vores idéer, når vi kommer med forslag og hjælper os med at få idéerne gennemført.

I elevrådet har vi to fokusgrupper, der hver især arbejder med skolens fysiske rammer og evaluering af elevtrivsel. Vores fokuspunkter har bl.a. ledt os til, at vi har fået indført  et projekt omkring ”den gode undervisning”, vandfontæner i Gaden, nye stole og borde til klasserne og i kantinen, et nyt bordfodbold til underhuset og højtalere i Gaden og Øst (snart også Vest). Vi arbejder også aktivt med den lovpligtige evaluering af elevtrivslen på AGS, som skal foregå mindst hvert 3. år. Vores arbejder drejer sig hele tiden om, at eleverne høres, og vores ønsker tages alvorligt.

Hvordan kommer man med i Elevrådet?

I én af de første uger af det nye skoleår afholder vi et arrangement i Gaden, hvor alle frivilligt kan melde sig ind i Elevrådet. Derudover kan man altid kontakte elevrådets formand eller sekretær, hvis man vil være en del af vores fællesskab senere på året. Desuden er alle elevrådsmøder åbne møder, hvilket betyder, at alle kan komme og være observatør til et elevrådsmøde.

DGS

Elevrådet er medlem af Danske Gymnasieelvers Sammenslutning(DGS), som er elevrådenes og elevernes organisation. At være en del af elevrådet kan være en stor udfordring, og det er et stort ansvar, man påtager at repræsentere eleverne på ens skole i elevrådet. Derfor er DGS ikke kun en organisation, som hjælper elevrådet. DGS varetager nemlig elevernes interesser, og det betyder, at de gerne vil hjælpe de danske elevråd med at fungere optimalt, så eleverne kan få større indflydelse på deres egen hverdag. DGS’s politik bestemmes hvert år, når der afholdes landsmøde. Her har skolerne nogle mandater, og det bestræbes, at alle medlemsskoler sender repræsentanter og varetager skolens interesser.

Du kan læse mere om DGS her:  http://gymnasieelever.dk

Elevrådshåndbogen er elvrådenes opslagsbog og beskriver elever og elevråds rettigheder, og den kan ses ved at klikke her.

 

Kontakt

Forkvinde: Emilie Katzke Simonsen, ux18

Sekretær: Julie Katzke Simonsen, c17