Biotek

Bioteknologi A, Matematik A, Fysik B

"Kan timian kurere forkølelse?"

  • Hvordan ser DNA ud?
  • Hvordan får man den flotteste skumkrone på en fadøl?
  • Kan timian kurere forkølelse?
  • Kan man udvikle brændstof af træ?

Denne studieretning giver dig en naturvidenskabelig uddannelse med fokus på bioteknologi. Bioteknologi er et område i udvikling, fordi det kan give dig svar på, hvordan viden om naturens processer kan bidrage til at finde løsninger på de mange udfordringer, vi står over for i dag. Bioteknologi og fysik er praktisk orienterede fag, og du vil komme til at arbejde eksperimentelt samt emne- og projektorienteret. Matematik arbejder med modeller og træner din logiske sans i forbindelse med behandling af resultater og andre eksperimentelle data. Studieretningen planlægger ekskursioner til fx virksomheder inden for fødevareindustrien og sundhedsvæsnet. Du vil også skulle arbejde med etiske dilemmaer i forbindelse med sygdomsbekæmpelse, miljøforbedring, energiproduktion og industriel produktion. 

Med denne studieretning vil du have mange muligheder for at få adgang til sundhedsvidenskabelige og mange naturvidenskabelige videregående uddannelser. Hvis du har lyst til at se hvilke, kan du bruge Adgangskortet

Du kan se, hvilke muligheder du har for valgfag i studieretningen ved at klikke her.