Vi varierer undervisningen så meget som muligt. Og du keder dig selvfølgelig aldrig ;-)  

Den ene dag er du tv-værten i den video-podcast som din gruppe er ved at producere til klassens blog.

Den anden taler du for din syge moster i et forløb om argumentation (måske er mosteren udskiftet med et løsningsforslag på den økonomiske krise).

Måske er du ude i lokalmiljøet for at grave oplysninger til et projekt frem.

Eller måske står hele klassen i dobbeltcirkler på gulvet fordi læreren er vild med cooperative learning.

Eller iført den hvide kitel og beskyttelsesbriller i skolens nye laboratorier.