Alssundgymnasiet i Sønderborg
                       
About
 

 

Det almene gymnasium
 

Alssundgymnasiet Sønderborg er et alment gymnasium også kaldet 'stx'. Når du i marts skal søge ind på en gymnasial uddannelse, er det vigtigt, at du vælger den rigtige type uddannelse, dvs. beslutter om du skal være stx-, htx-, hf- eller hhx-elev. 

 

Det almene gymnasium indeholder mange fællesfag, som alle elever skal følge med deres klasser. Udover fællesfagene skal du også vælge studieretningsfag, det er de fag, som du gerne vil fordybe dig i, og som du får sammen med dine klassekammerater.

Udover fællesfag og studieretningsfag indeholder gymnasiet også valgfag og tværfaglige projekter.

Studieretningerne for det kommende skoleår offentliggøres i november måned. Studieretningerne præsenteres på hjemmesiden www.optag.dk - ags.
Du kan finde de foregående års studieretninger under "nuværende elever" på denne hjemmeside.

 

Fællesfag i det almene gymnasium


Du har hørt meget om studieretninger i det almene gymnasium, men der er også mange fællesfag, som alle gymnasieelever i hele Danmark skal have. Du kan i tabellen se, hvilke fag alle elever skal have.

 

Valgfag og studieretninger

Du skal træffe mange personlige valg, når du kommer i gymnasiet. Du skal vælge dit 2. fremmedsprog, dit kunstneriske fag, din studieretning og senere skal du vælge dine valgfag. Det er dog stadig mere end halvdelen af undervisningen, der er fælles for alle gymnasieelever i hele landet.
 

Gymnasiets fællesfag er
dansk, historie, idræt, engelsk, fysik, matematik, samfundsfag, religion, oldtidskundskab, almen sprogforståelse, naturvidenskabeligt grundforløb og AT (almen studieforberedelse)


 Alle elever skal desuden have 2 af fagene biologi, kemi eller naturgeografi. På AGS har alle elever biologi C.
En studentereksamen skal indeholde et af fagene fysik, kemi, biologi eller naturgeografi på B-niveau, dvs. at undervisningen i faget skal vare 2 år.
 

3.G dansk
A
historie
A
projekt
AT
idræt
C
    religion
C
oldtids-
kundskab
C
2.G engelsk
B
   
1.G fysik
C
matematik
C
samfunds-fag
C


 

 

Det almene gymnasium starter med et grundforløb, som afsluttes i januar 1.g. Grundforløbet er ens for alle elever på Alssundgymnasiet Sønderborg og afsluttes med en intern evaluering i naturvidenskabeligt grundforløb og i almen sprogforståelse.

Fagene i grundforløbet
Dansk, engelsk, historie, 2. fremmedsprog, matematik, fysik, naturvidenskabeligt grundforløb, samfundsfag, idræt, billedkunst eller musik og almen sprogforståelse.

Grundforløbet skal styrke elevernes forudsætninger for at træffe valg af studieretning, således at eleverne har stiftet bekendtskab med gymnasiets faglighed og arbejdsmetoder inden dette valg.

Alle elever skal træffe deres endelige studieretningsvalg den 1. december i 1.g.
 

 

Valgfag for elever med studiestart sommeren 2010


Alssundgymnasiet Sønderborg udbyder følgende valgfag for elever der starter i gymnasiet sommeren 2010:

Du skal inden studiestart vælge mellem følgende 4 sprog:
  • fransk begyndersprog (3 år)
  • fransk fortsættersprog (2 år - forudsætter at du har haft fransk tidligere)
  • spansk begyndersprog (3 år)
  • tysk fortsættersprog (2 år)
Du skal desuden vælge mellem de to kunstneriske fag musik og billedkunst.


I dine valgfagsblokke kan du vælge blandt fagene:

A-niveaufag: biologi, fysik, engelsk, kemi, matematik, samfundsfag, tysk

B-niveaufag: billedkunst, biologi, fransk, fysik, idræt, kemi, matematik, musik, naturgeografi, psykologi, samfundsfag, spansk

C-niveaufag
: astronomi, design, erhvervsøkonomi, kinesisk områdestudium, mediefag og psykologi.

Vær opmærksom på at du naturligvis ikke kan vælge et fag som allerede indgår i retningen som studieretningsfag på samme niveau.

For at vælge et fag på B-niveau skal du have haft faget på C-niveau i et tidligere skoleår.

A-niveaufag kan kun vælges i 3.g, og kun hvis du allerede har haft faget i 2 år (B-niveau).
 

Hvis du allerede nu tænker på din videre uddannelse skal du søge orientering om adgangskrav på undervisningsministeriets hjemmeside http://www.ug.dk/
 
Hvad er almen sprogforståelse og naturvidenskabeligt grundforløb?

Almen sprogforståelse
(ap): Almen sprogforståelse sikrer en fælles basis for det sproglige arbejde i gymnasiet, og forløbet beskæftiger sig med det kernestof, som er fælles for alle gymnasiets sprogfag. Faget tilrettelægges i samarbejde mellem dansk, engelsk, 2. fremmedsprog og latin. Ved afslutningen af almen sprogforståelse evalueres elevernes udbytte af undervisningen. Der gives én ikke medtællende karakter ud fra en helhedsvurdering. Karakteren fremgår at eksamensbeviset.

Naturvidenskabeligt grundforløb (nv): Det naturvidenskabelige grundforløb udgør en introduktion til de naturvidenskabelige fags fællestræk og forskelligheder. 2 eller flere af fagene biologi, fysik, kemi og naturgeografi indgår i forløbet.

Det naturvidenskabelige grundforløb afsluttes med et skriftligt produkt, som eleverne udarbejder individuelt og afsluttes med en mundtlig evaluering på baggrund af det skriftlige produkt. Der gives én ikke medtællende karakter som påføres eksamensbeviset.

Siden er sidst opdateret af ma 08-02-2010
 
 

1 Matematik og fysik

 
 
 
 

2 Matematik og kemi

 
 
 
 

3 Bioteknologi og mat

 
 
 
 

4 Biologi og idræt

 
 
 
 

5 Samfundsfag og eng

 
 
 
 

6 Engelsk og samf

 
 
 
 

7 Engelsk og tysk

 
 
 
 

8 Engelsk og mediefag