Godkendt læreplan for forsøg, 2009-10.
26. april 2009
Kinesisk områdestudium C
1. Identitet og formål
1.1 Identitet
Kinesisk områdestudium beskæftiger sig med det moderne Kina, med sammenhænge mellem sprog, kultur og samfundsforhold og med konsekvenser af udviklingen i Kina seti et nationalt og internationalt perspektiv. Områdestudiet inddrager viden fra humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder for at belyse sammenhænge og konsekvenser og opbygge viden om regionen.
1.2 Formål
Gennem undervisningen i områdestudiet skal eleverne opnå viden om og forståelse af væsentlige elementer i nyere kinesisk historie, det moderne kinesiske samfunds kompleksitet og dynamik, elementære træk i det talte sprog (mandarin), og kulturelle værdiers betydning for udvikling og erhvervsliv. Gennem arbejdet med kinesisk sprogforståelse skal eleverne opnå en elementær kommunikativ kompetence, der kan indgå i de øvrige faglige sammenhænge.
Faget skal gøre eleverne i stand til at kunne reflektere over og formulere sig om forhold såvel inden for som på tværs af kulturer, og faget bidrager dermed til elevernes interkulturelle forståelse.
Faget har som formål at udfordre elevernes kreative og innovative evner og deres kritiske sans i anvendelsen af faglig viden.
Den sammenhængende indsigt, som eleverne opnår i arbejdet med tværgående problemstillinger og ved anvendelse af begreber, teorier og metoder fra forskellige fag, skal gøre eleverne i stand til at forholde sig reflekteret til det moderne kinesiske samfund og samtidig udvikle deres studiekompetence.
2. Faglige mål og fagligt indhold
2.1 Faglige mål
Eleverne skal:
- opnå indsigt i udvalgte samfundsmæssige og kulturelle, herunder historiske, forhold af betydning for det moderne Kina.
- opnå elementær viden om det talte kinesiske sprog og kinesisk sprog som kulturbærer
- kunne forstå og anvende et elementært kinesisk ordforråd, der udtrykker sociale konventioner
- på dansk formidle tværfaglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt ved anvendelse af elementær faglig terminologi
- indsamle, analysere og kritisk anvende forskelligartede materialetyper
- udarbejde et projekt.
2.2 Fagligt indhold
Undervisningen tager udgangspunkt i tværfaglige, aktuelle problemstillinger inden for følgende fire områder:
- religion og politik
- samfund og økonomi
- kultur og medier
- det talte sprogs udtale og ordforråd i et omfang, der er relevant for helt elementære sproghandlinger.
Fagets indhold defineres af de valgte problemstillingers emne og indhold, der udmøntes i sammenhængende undervisningsforløb.
2.3 Supplerende stof
De faglige mål vil ikke kunne opfyldes ved hjælp af kernestoffet alene. Det supplerende stof kan hentes fra andre fagområder og indgå i den tværfaglige helhedsforståelse. Supplerende stof er f. eks. musik, litteratur, film eller naturvidenskab.
3. Tilrettelæggelse
3.1 Didaktiske principper
Undervisningen tilrettelægges problemorienteret og projektorganiseret med inddragelse af cases til belysning og analyse af problemstillinger. I forbindelse med undervisningen inddrages eksterne samarbejdspartnere i form af f. eks. virksomhedsrepræsentanter, iværksættere eller eksperter.
Gennem undervisningsformen fremmes elevernes evne til at strukturere, formulere og formidle faglig problemstillinger.
3.2 Arbejdsformer
Undervisningen tilrettelægges med varierende og aktiverende arbejdsformer, således at eleverne får mulighed for at eksperimentere med, dokumentere, formidle og diskutere faglige sammenhænge og synspunkter. Arbejdsformerne tilrettelægges med progression mod stadig større selvstændighed i arbejdet og en højere grad af studieforberedende arbejdsformer.
Udadvendte aktiviteter integreres i undervisningen, f.eks. brug af virksomhedsbesøg,
gæstelærere og evt. studierejse.
3.3 Eksamensprojekt
I forårssemesteret udarbejdes et individuelt eller gruppebaseret eksamensprojekt. Projektet munder ud i en projektrapport.
3.4 It
It skal indgå som redskab til støtte for arbejdet.
4. Evaluering
4.1 Løbende evaluering
Gennem individuel vejledning og evaluering undervejs i det samlede forløb opnår eleverne en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt. Mindst én gang i hvert semester skal der ske en evaluering af elevens standpunkt, arbejdsindsats og aktive deltagelse i undervisningen.
4.2 Prøveform
Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af projektrapporten. Projektrapporten sendes til censor til gennemsyn forud for prøvens afholdelse.
Eksaminationstiden er 30 minutter pr. ek
| |||||||||||