Korte beskrivelser af de forskellige aktiviteterAktivitet A: Boller og saftevand i kantinen! Samtidig er der noget videnskabeligt underholdning på scenen:
Hvordan ses kemiske reaktioner?
For at illustrere kemiske reaktioner, vil vi i showet vise mange forskellige og spektakulære forsøg fra den kemiske verden. Hvad sker der når genstande af forskelligt materiale nedkøles eller når vandet i planter fryser? For at vise det, vil vi bl.a. anvende flydende kvælstof, som har et kogepunkt på minus 196 °C. I showet vil mange af de anvendte stoffer være almindelige hverdagskemikalier/husholdningsprodukter som man kender fra hjemmet. Aktivitet B: Varmluftballoner. I skal bygge og flyve jeres egen varmluftballon! Hvem flyver højest? Hvem flyver længst?
Aktivitet C: Sæbebobler. Kan man putte en elev ind i en sæbeboble? Klik her for uddybende forklaring
Aktivitet D: Astronomi. Af og til optræder der en komet på himlen og det kan virkelig være et smukt syn. Kometer har siden tidernes morgen været forbundet med mystik, overtro og har desuden skræmt folk fra vid og sans. Det er selvfølgelig også en frygtindgydende tanke hvis en komet skulle have kurs direkte mod Jorden. Og kraterne på månens overflade minder os om hvilke ubehagelige ændringer af landskabet et sådant nedslag kan give. I får lov til at afprøve små ”kometnedslag” og skal finde ud af hvad der bestemmer kraterets størrelse og udseende i praksis. Og så skal I selvfølgelig se vores observatorium som ligger på skolens tag. Om natten benyttes det til at tage billeder af for eksempel månen, kometer, galakser og stjerner.
Aktivitet E: Mennesker og maskiner. Er du en maskine? Klik her for uddybende forklaring
Aktivitet F: Raketter. Vi ser på hvordan en raket virker. Vi laver et par forsøg på egen krop der viser hvad der sker i en raket og hvad der får den til at bevæge sig fremad. Den store finale er en konkurrence med vandraketter. Her handler det om at bruge sin viden om raketter til at få sin vandraket til at flyve længst.
Aktivitet G: Fysik-eksperimentarium. Her skal laves sjove og overraskende fysikforsøg, der alle kan laves med udstyr der allerede findes i de fleste hjem.
Prøv f. eks. at puste lys ud gennem flasker, prøv at krølle dåser, få et æg til at svæve, lav en ubåd, bøj en lysstråle eller en vandstråle og meget mere. Få også en forklaring på de sjove forsøg.
Aktivitet H: Matematik-eksperimentarium. I får udfordret jeres logiske sans! |
|||||||||||