Vi arbejder hårdt og der er masser af bøger, opgaver på nettet eller laboratorieøvelser. Men der sker altså også rigtig meget andet.
Du kan deltage i nogle af de mange åbne tilbud efter skoletid. Fx volley, fodbold, bordtennis, band, kor, elevrådsarbejde eller træning i motionsrummet, som er ugentlige fritidsaktiviteter på AGS.
De frivillige aktiviteter giver skolen miljø. Et miljø som brænder AGS fast i bevidstheden længe efter at du har fået huen på. Hvert år vender gamle elever derfor tilbage når der er julilæumsfester og lignende arrangementer på deres gamle skole.
"Jeg har tit set tilbage på gymnasietiden og tænkt over hvor mange forskellige aktiviteter der var samlet på et sted. Og over det enorme videncenter et gymnasium er; nogle var eksperter i biologiske stamceller, en anden vidste alt om Holberg, en tredje tilbragte nætter med at kigge på stjernehimlen fra observatoriet.", lyder det fra en tidligere elev.