Skolefonden på AGS

En økonomisk håndsrækning til elever

Alssundgymnasiet har en SKOLEFOND, som hjælper elever der af den ene eller anden årsag ikke selv kan finansiere udgifterne forbundet med tiden på gymnasiet. Det kan for eksempel være svært for elever, som er nødsaget til at bo alene, at få råd til at deltage i skolens ekskursioner og studierejser. I sådanne tilfælde er det muligt for eleven at søge SKOLEFONDEN om hjælp – enten ved at modtage et bidrag til udgifterne eller få et lån, der efterfølgende tilbagebetales i en afdragsordning. Det kan også være, at elevens familie står i en vanskelig økonomisk situation, og så kan man ligeledes søge om økonomisk hjælp.

Når skolens elever drager af sted på studierejse, har de bidraget til SKOLEFONDEN med 50,- kr. via deres betaling for rejsen. På den måde sikrer vi, at alle elever gives en god mulighed for at deltage i alle skolens aktiviteter.

Hvis man gerne vil hjælpe udover dette bidrag, kan man indbetale beløb på følgende kontonummer:
9570 - 1532723.

Vi siger tak for alle bidrag.