Alssundgymnasiet i Sønderborg
                       
About
 
 
Alssundgymnasiet Sønderborg
Grundtvigs Allé 86 
6400 Sønderborg
Tlf. 74 42 05 01 
Fax 74 43 32 38
ags@ags.dk • www.ags.dk
EAN 5798000557116
CVR.NR. 29747180
 

Links til intern brug

Lectio
Outlook Web Access
Studiecentret på AGS
Eksamens intranet
Innomate


 

AGS-NYT

Alssundgymnasiets skolebrochure

 

Nyheder fra AGS


Grønt flag og nyt rødt æble

AGS har for andet år i træk fået tildelt Friluftsrådets "Det Grønne Flag". Skolens aktive miljøråd roses for en flot formidlingsindsats, og etableringen af naturstien på skolen belyser årets naturtema fra mange forskellige vinkler. Hermed lever AGS op til de internationale og nationale kriterier for at erhverve Det Grønne Flag, der giver ret til at flage med det i de næste 12 måneder.
Med Det Grønne Flag følger også et nyt rødt æble, natur 2012, til plakaten i Gaden.
Læs evt. mere her.

(Opslået 15. maj)
Filmklip fra gallafesten 2012

Fredag d. 11. maj var der gallafest på Alssundgymnasiet for skolens 3.g´ere. 

Klik her for at se et filmklip fra festlighederne.

(Opslået 14. maj)
Kære nye 1g`er: Velkommen til AGS efter sommerferien!
Via nedenstående link kan du se om du er optaget på Alssundgymnasiet i Sønderborg. I listen kan du kun se om du er optaget på AGS, men ikke i hvilken klasse du skal gå. Klassedannelsen forventes færdiggjort primo juli. Onsdag i den kommende uge afsendes det officielle velkomstbrev til dig med almindelig post. I brevet kan du læse mere om din skolestart på AGS. Vi glæder os til at se dig!
 
(Opslået 25. april)
Nordlys

Natten til tirsdag d. 24/4 var Astronomi igen på pletten, og tog nogle flotte billeder af nordlys over Sønderborg.

Solen har mange solpletter i disse dage og det er et udrud fra en af disse der er skyld i nordlysene. Når materialet slynges ud i rummet fra en af disse solpletter kan det have retning mod Jorden. Hvis partiklerne nærmer sig Jorden bliver de afbøjet af Jordens magnetfelt i retning mod polerne og kommer derved ind i Jordens atmosfære som begynder at lyse op i grønlige og rødlige farver. Farverne lyser i en højde af 100 til 1000 kilometer og nordlys er derfor ganske ufarligt at iagttage men et betagende naturfænomen.

 

Se billede af nordlyset

 

Tilmeld dig AGS´s nordlys-service her

 

 

(Opslået 25. april)
Alkoholkampagne

DESIGN på AGS har i samarbejde med Sønderborg Kommune, ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser fremstillet en anderledes og direkte alkoholkampagne til byens unge. Sundhedsudvalgets formand, pressen og alle involverede vil Torsdag d. 26/4 i gaden afsløre de nye plakater og bannere, der nu skal hænges op over hele byen.

 

 

Se eksempler på de nye plakater her: 

Plakat 1

Plakat 2

 

Sønderborg Kommune, Sundhed & Forebyggelse, er ved samme lejlighed vært ved en gang veltillavede smagsprøver som Kantinen har fremstillet efter opskrifterne i den kogebog for unge som AGS var med til at fremstille sidste år...Kom ud i Gaden & Smag !
(Opslået 23. april)
Blå blink og åbne benbrud på AGS!

Onsdag d. 18. april fik eleverne i d12 sig noget af en overraskelse, da de mødte op til hvad de troede skulle være en normal skoledag. I stedet skulle de pludselig til at udøve den førstehjælp, som de i de foregående dage var blevet undervist i. Skolens parkeringsplads var lavet om til en "førstehjælps-handlebane". Arrangementet var bl.a. lavet i samarbejde med Sønderborgs Sygeplejeskole og Sønderborg Brand & Redning. Foruden røg og "tilskadekomne" var TV-SYD også tilstede, og bragte dette indslag senere samme dag.

(Opslået 19. april)
Lærerne vinder Smashcup

Efter en intens og meget spændende finalekamp imod a12 kunne lærernes volleyballhold trække sig sejrrigt ud af årets volleyballturnering - Smashcup´en. Kampcifrerne (21-25, 26-24, 25-22) taler deres tydelige sprog - det var to ligeværdige hold, der spillede imod hinanden, men lærerne trak altså det længste strå tilsidst. Tak til alle de deltagende klasser for en god turnering.

 

Se billede af a12´s volleyballhold.
 

(Opslået 18. april)
Vindere af Sprogolympiaden 2012!
De gjorde det! Vores to dygtige tyskelever Clara Margrethe Kaalby Clausen og Jeneepan Kamalanathan blev vinderne af den første sprogolympiade afholdt i Danmark!
Ved et fint arrangement fredag d.30 marts på Gl. Hellerup Gymnasium dystede de flot både i semifinalen og finalen indenfor kategorien Tysk for gymnasiet og løb af med sejren! De vandt hver en iPad og spil til at tage med hjem til deres klasser. Stort til lykke til dem!

 

(Opslået 7. april)
Tyskelever i semifinale!
Den 7.2. deltog over 100 tyskelever fra AGS i den første runde af sprogolympiaden. Denne vandt vi og skal nu dyste i semifinalen/finalen d. 30.3. på Gl. Hellerup Gymnasium.
To af vores  dygtige tyskelever Clara Margrethe Kaalby Clausen og Jeneepan Kamalanathan drager derfor af sted med deres lærer og måske er de den heldige vinder af en Ipad.
Vi ønsker jer held og lykke med den kommende udfordring.
(Opslået 29. marts)
Singapore i sigte!

Fire dygtige danske elever skal repræsentere Danmark ved den 23. Internationale Biologi Olympiade i Singapore i juli: Frederik Holck fra b12 er en af dem!
Ved finalen på Aarhus Universitet konkurrerede 13 dygtige elever med biologi A og bioteknologi A fra hele landet om de fire attraktive topplaceringer der medfører en international oplevelse af de store. I Singapore dyster de danske talenter individuelt mod 65 nationers delegationer, men udover konkurrencerne er der tid til både oplevelser og sjov. Singapore er en millionby, men byen der ligger på en ø, rummer trods sin lidenhed både mangrove og spændende vådområder og er kendt for bl.a. sin zoologiske have og botaniske have med en mangfoldighed af orkideer.

Se vinderholdet her

Læs mere om finalen på Aarhus Universitet her